| |
|
|
|
|
Rejsedokumenter
Vil blive fremsendt senest 14 dage før den på rejsebeviset påførte ankomstdato. Disse skal medbringes til feriedestinationen og fremvises. Husk også at medbringe færge- og hotelbestillingsdokumentation, hvis I har foretaget en sådan.
Bekræftelse
Det er lejerens eget ansvar, ved modtagelsen af rejsebevis og vejbeskrivelse at kontrollere, at alle oplysninger stemmer overens med det bestilte. Husk, hvis du har bestilt færge- og hotelbilletter at tjekke om disse er modtaget. Ved tvivlsspørgsmål, skal der straks rettes henvendelse til Dansk Bilferie.
Ordensregler
Man er forpligtet til at overholde de enkelte indkvarteringssteders regler. Spørg evt. efter en folder over disse i reception. Ferieboliger lejet gennem Dansk Bilferie må ikke bebos af flere eller andre personer end de personer angivet på rejsebeviset. Derfor er det vigtigt at give Dansk Bilferie besked om evt. ændringer af navne og antal deltagere.
Glemte sager
Husk at gennemgå ferieboligen inden afrejsen. Det er desværre langt fra alle effekter, der bliver fundet igen. Glemte sager erstattes ikke. Mod et ekspeditionsgebyr på kr. 100 eftersøger Dansk Bilferie den mistede effekt. Den genfundne effekt sendes hurtigst muligt pr. efterkrav.
Ankomst og afrejse
Følgende retninglinier for check-ind/check-ud tider er gældende med mindre andet er angivet. Lejligheder/hotel/hytter osv. kan forventes at være til rådighed fra kl. 15.00 på ankomstdagen. Indkvarteringen skal typisk forlades kl. 09.00 på afrejsedagen. De nøjagtige og gældende tider er angivet på lejers rejsebevis. Indkvarteringens lejeperiode er som hovedregel lørdag til lørdag (Østrig, Frankrig, Italien) med mindre andet er angivet i kataloget eller på Deres rejsebevis. I Sverige og Norge er lejeperioden som regel søndag til søndag eller søndag til fredag. Ferieboligen skal forlades i pæn stand og der må således ikke efterlades affald eller opvask.
Rygning
Bemærk af rygning ikke er tilladt på de fleste indkvarteringssteder i Norden.
Kurskat/turistskat
På nogle skisportssteder opkræves en kurskat/turistskat som er med til at sikre og vedligeholde området for fremtiden. Beløbet varierer fra ca. 5-10 kr. pr. person pr. dag. Børn er ofte gratis eller opnår rabat. Ønsker man det nøjagtige beløb oplyst, kan man kontakte Dansk Bilferie.
Slutrengøring
På få destinationer kræves en obligatorisk slutrengøring. Denne købes som regel sammen med rejsen og prisen varierer efter lejlighedens eller hyttens størrelse. På de fleste destinationer i Frankrig er slutrengøringen inkl. i prisen. Hvor slutrengøring ikke er inkl. fremgår prisen under de enkelte boliger på destinationssiderne.
Depositum
I nogle tilfælde vil lejer blive bedt om at lægge et depositum ved ankomsten. Depositumet kan som regel betales med kreditkort og bliver tilbagebetalt ved afrejse eller hurtigst muligt eftersendt.
Sengelinned og håndklæder
I de fleste områder er det muligt at leje håndklæder og sengelinned (hytter og lejligheder). De vejledende priser er ca. 100-150 kr. pr. person. pr. uge. På flere destinationer i Frankrig er dette inkl. i prisen.
Afstand og billeder
Bemærk, at afstand til centrum, lift, indkøb mm. er vejledende og kan variere i forhold til hvor ferieboligen er placeret i f.eks. hytteområdet. Billeder er vejledende og indretning mm. kan afvige fra illustrationen.
Parkering
Der er som hovedregel kun parkeringsmuligheder (f.eks. garage el. parkeringspl.) til 1 bil pr. feriebolig - parkering er ikke altid inkl. i prisen. Mod betaling findes som hovedregel altid parkeringsmuligheder uden for skisportsbyen eller i nærheden af ferieboligen.
|
| |
|